Bog aflevering..

[Emilia Alejo]

Emilia kom ind på biblioteket og så sig lykkeligt omkring, for bagefter at se på Estelle igen. "Hvordan er det at være mugglerfødt?" Hun smilte skævt til sin nye veninde.
"Jeg er halvblods. Min far er troldmand - min mor er muggler" Emilia bevægede sig hen til skranken så Estelle kunne aflevere sine bøger.

[Estelle White]

"Jeg vil også vide, hvordan det er at have andre magikere i familien! Det må have været helt vildt sjovt! At være mugglerfødt er så kedeligt.. opvasken opvasker ikke sig selv, huset gør ikke sig selv rent.. man kan ikke sidde og kigge på at tingene svæver rundt som om de er levende!" Estelle lagde sine bøger på skranken, og det eneste hun stod tilbage med, var en bog om magiske dyr og sin syæske. Hun smilede lidt endnu, selvom at hun virkede lettere misundelig.

[Emilia Alejo]

Emilia smilte lidt til Estelle. "Min mor er ikke meget for at der bliver brugt magi til ting som opvasken, oprydningen og så videre. Hun har enda fået min far lære at vaske op!" Emilia grinte en smule ved mindet om at hendes far prøvede at vaske op på muggler-måden.

[Alejandra Francisca Praxiteles]

Alejandra så op fra den bog hun læste, for at se to piger stå og snakke sammen. Det så ud som om det var en underholdende samtale, for den ene af dem så ud som om hun tænkte på noget sjovt.
Hun så tilbage på sin bog, og prøvede at læse, mens hun ønskede hun kunne gå hen til dem. Hun havde ikke vænnet sig til skolen. Der var så mange elever, og hun havde været indadvendt siden hun kom.

[Estelle White]

"Det må have set skægt ud." Estelle leede en smule. "Min far håber at jeg engang kan få tingene til at gøre sig selv. Han er træt af selv at slå græsset." Hun så lidt rundt efter et ledigt bord, og fandt et i et roligt hjørne, hvor hun gik hen og satte sig. Hun gjorde tegn til at Emilia skulle følge med, så de kunne fortsætte samtalen roligt siddende,

[Emilia Alejo]

Emilia fulgte efter Estelle hen til hjørnet for at fortsætte deres samtale. På vejen fik hun øje på en anden pige, og smilte kort til hende. Da hun kom helt hen i hjørnet satte hun sig i den ene stol, og smilte til Estelle. "Okay. Når min mor slår græs - min far kan ikke finde ud af det - bliver jeg altid indenfor. Jeg kan ikke lide lugten af ny slået græs"

[Alejandra Francisca Praxiteles]

Alejandra så igen op, og de to piger gik hen til et bord. Den ene af dem, en pige med skulderlangt mørkeblondt hår, smilede til hende, og hun gengældte det.
Hun lukkede bogen og så på omslaget. Det var en meget gammel bog, men rimelig holdbar.
Alejandra tænkte på om hun skulle gå hen til de to piger eller ej.

[Estelle White]

Estelle selv, elsker duften. "Hvorfor ikke?" Hun lægger bogen og æsken på bordet, og åbner æsken. Den indeholder en masse store, blanke, gennemsigtige glasperler, maling, tråd og en lille pensel. Hun åbner en af de små malingebøtter og giver sig til at male en af de bare glasperler. Hun kaster et lille blik hen mod den fremmede pige, som Emilia smilede til, og sender hende et lille vink. Hun genkender hende som en af pigerne fra sit kollegie, på sin årgang.

[Alejandra Francisca Praxiteles]

Den anden pige, en pige fra hendes kollegie, vinkede til Alejandra. Skal jeg, skal jeg ikke? tænkte hun. Hun bestemte sig for, at hun hellere skulle begynde at lære nogle elever ordenligt at kende, istedet for at gå passivt rundt og være outsideren.
Hun lagde bogen på plads og gik hen til de to andre.
"hej," sagde hun.

[Emilia Alejo]

"Der er et eller andet ved lugten, jeg ikke kan lide" Hun smilte skævt og så på mens Estella malte perlerne. Personligt kunne kun godt lide at male; men hun havde aldrig prøvet at male på glasperler. Da pigen hun havde smilet til kom hen til hende og Estella smilte hun til pigen og sagde: "Hej!"