Post by Alfred Thompson on Oct 23, 2009 8:14:15 GMT -1
Fulde navn: Alfred Thompson
Kaldenavn: Alf for venner, og Alfred af familie.
Køn: Ung Mand.
fødselsdag: 05 Februar
Årgang: 6.
Kollegium: Ravenclaw.
Stav: Mahonie træ, Staven er en 15''' lang og er lakeret på magisk vis. Inde i kernen er der en del Drage hjerte, og en del Basilisk skæld. Staven er bygget til transformation.
Nationalitet: Englænder.
Blodstatus: Fuldblods.
Udseende:
Hår: Halvkort: ca. 10 cm, med en dyb brun bund, nærmest sort. Som håret går ud i spidserne bliver det naturligt lysere indtil det er en let mørk khaki farve..
Øjne: En dyb blå farve.
kropsbygning: Alfred's kropsbygning er meget normal, selvfølgelig har han muskler men han er ikke på nogle måde overdrevet i hverken den ene eller den anden ende.
Hudfarve: Ganske almindelig lys hudfarve, måske en lille smule solbrændt om sommeren.
Tøjstil: Da Alfred er en fuldblods troldmand, er han ikke meget inde i muggler tøj, han går typisk i skoleuniform eller kappe, men når han har muggler tøj på er det typisk et par jeans og en højkravet- eller hætte-trøje. For det meste i de grå blå farver, som er hans families og yndlingsfarver.
Resten:
Interesser: Alfred er meget fascineret af magi selvom han er fuldblods magiker, han er vild med at lære alt om magi, lære i det hele taget. Han er desuden meget glad for at transformation af alt og gerne sig selv.
Kan lide: Han er meget glad for alt der kan ændres, alting simpelthen. Han er også et meget socialt menneske og er meget glad for at være sammen med andre mennesker, bare at omgås dem. Ud over dette har han også en ”svaghed” for varme drikke som kakao og kaffe.
Kan ikke lide: Han kan ikke lide elektronik, og kan heller ikke finde ud af at bruge noget som helst, ikke engang en simpel lommeregner. Man kan vist godt sige at han er lidt afhængelig af magi.
Største svaghed: Sin afhængelighed af magi og dens goder, måske også at han ikke ville kunne indfinde sig i et ikke magisk samfund.
Største styrke: Klart alle hans forvandle besværgelser, han har nærmest et naturligt tallent for at få ting til at blive noget andet end de oprindeligt er.
Patronus: Ræv, Alfred kan dog ikke lave en Patronus skønt mange forsøg, han mener at problemet er at han ikke kan finde et minde der er godt nok, hvilket også er problemet, han har massere af gode minder, men det er bare ikke godt nok.
Animagus: I dyre form er Alfred en Sne Rev hvis pæls er helt krid hvid. Dens snude har mange træk som han egen næse, og nogle let indsunkne øjne, men intet voldsomt ud over ansigtstræk ganske som Alfred.
Forældre: Peter og Mary Thompson. Begge fuldblods magikere. Hans far Peter, arbejder som Aurora hos ministeriet, så Alfred ser ikke alt for meget til ham som han ellers gerne ville. Men når de så ses sker det ofte at de bruger tid på ting som vildmarks hike og lign. Mary Thompson derimod har en lille biks i Diagonal stræde, som sælger forskellige hjemme redskaber, og forskellige ingredienser, butikken hedder desuden ”The Thompsons”. Bag i forretningen er familiens hus også, minimalistisk men fint og magisk forstørret, så de rent faktisk kan leve der alle tre.
Søskene: Alfred er enebarn.
Dyr: I hjemmet har de en enkelt kat, og en familie ugle, men Alfred selv har ikke et privat dyr, han låner sig frem, og spare hvor ha kan så han kan købe en kat for sig selv.
Kost: Alfred har ikke en kost, muligvis har familien fint nok med penge, men ikke nok til at give koste. Familiens politik omkring at købe nye ting er at, når der købes noget ind der skal holde, skal det være meget god kvalitet og sådanne ting er ofte meget dyre.
Personlighed: Alfred er en meget åben og lærerig ung mand som har lært at verden ikke er det aller fedeste sted. Manår n skal leve med det sure og den smule sødt der nu er i hverdagen. Man skal nyde alle de små ting ved livet, om det så end er noget så småligt som græskar saften på morgen bordet eller følelsen når ens krop lige pludselig begynder at forandre sig til noget andet – denne følelse kan Alfred faktisk godt lide.
Alfred er også nysgerrig, meget nysgerrig, han kan ikke rigtig holde sig fra ting han ikke kender til, dette har flere gange vist sig at være en både god og dårlig ting at gøre, bl.a. flere eftersidninger og lignende.
Han er også meget venlig over for alle han nu kender og vil kende. Han mener at man ikke skal dømme folk på udseendet, alle kan være venlige, selvom mange ikke er så tiltalende i nogle tilfælde. Men dette er ikke noget som han hænger sig ved, i stedet vælger han at ville blive venner med dem.
Alfred er som sagt også afhængig af magi på en måde, han vil i hvert fald ikke kunne klare sig uden alle goderne ved magi og magiske væsener og eller genstande, han er overhovedet ikke skabt til at leve i et muggler samfund.
Hvis han blev smidt ned på en forladt ø, og måtte få tre ting med ville det være: 1. hans tryllestav (selvfølgelig) 2. en kost (selvom Alfred ikke er særlig god til at flyve er de da meget praktiske) 3. en meget stor bog med besværgelser som på en eller anden måde kan være nyttige.
Historie:
Alfred er vokset op som fuldblods troldmand, en af de få. Hans familie har altid boet hvor de nu bor, i diagonal stræde, huset ligner lidt en hver troldmands families, magi over det hele. Han er opdraget hovedsageligt af sin mor, da hans far er Aurora. Hele hans ungdom har Alfred brugt på at i dagtimerne, legede sammen med alle sine venner, og levede dejligt som et barn, og så ud på aftenen læst, læst om forskellige besværgelser. Han startede så tidligt med at hive hans fars bøger ind på værelset, at han kun kunne ”læse” billederne af hvordan besværgelserne virker. Han begyndte så at plage sine forældre om de ikke godt ville lære ham at trylle. Efter flere års plageri besluttede de sig at købe ham en tryllestav i alderen af syv, denne stav holdt kun til han var 10. Under et forsøg på at lave en alohomora på den låste kiste hans mor altid gemte kager og lignende i. Men under besværgelsen kom Alfred til at have et meget let greb om staven, den ramte en gryde der hang over ham, han mistede grebet over staven og den blev kastet ud af vinduet og ud på gaden, hvor den blev trampet i stykker. Hans nuværende stav har holdt lige siden han kom til Hogwarts.
I alle de år på Hogwarts er Alfred blevet betegnet som en fantastisk elev, i forvandling. I alt andet har både ham selv og sin stav meget svært med at følge med. Alle andre fag, er han håbløst bagud med, han har vist stor interesse i alle tingene, men han kan ikke forstå det, eller jo selvfølgelig alle grundtingene men meget få andre ting end det.
Igennem Alfreds liv er han opdraget til at se på alle andre, troldmænd som mugglere, ens, at alle er en del af den samme mekanisme, og at man ikke skal dømme andre på udseendet. Han var engang meget sur på sine forældre, de ville have ham med til en forældre middag på hans daværende beste vens fødselsdag. Han blev så sur på dem at han løb ud i muggler verdenen, han var otte. Derude blev han voldsomt skræmt, det var slet ikke som den verden han var vant til, han havde været derude før selvfølgelig, men det havde været i selvskab med sin far som kunne beskytte ham hvis der skete noget. Alfred var nu helt alene, og nærmest forladt, han havde flyktet hele eftermiddagen og var nu ved at være godt træt og sulten, men han vidste ikke hvor han var, meget kliche.
Alfred mødte nogle hjemløse og forklaret sit problem til dem, han forklarede det til alle, men ingen ville enlig hælpe, alle dem som så venlige ud, bortset fra de hjæmløse som enlig så ud ti at være ret ubehagelige, og de stank alle af øl. Hans forældre fandt ham ud på aftenen med hjælp fra nogle af Alfreds fars venner fra ministeriet. Efter den lektion forstod Alfred sine forældres formaninger om at man ikke skal dømme bogen ud fra dens omslag.
Kaldenavn: Alf for venner, og Alfred af familie.
Køn: Ung Mand.
fødselsdag: 05 Februar
Årgang: 6.
Kollegium: Ravenclaw.
Stav: Mahonie træ, Staven er en 15''' lang og er lakeret på magisk vis. Inde i kernen er der en del Drage hjerte, og en del Basilisk skæld. Staven er bygget til transformation.
Nationalitet: Englænder.
Blodstatus: Fuldblods.
Udseende:
Hår: Halvkort: ca. 10 cm, med en dyb brun bund, nærmest sort. Som håret går ud i spidserne bliver det naturligt lysere indtil det er en let mørk khaki farve..
Øjne: En dyb blå farve.
kropsbygning: Alfred's kropsbygning er meget normal, selvfølgelig har han muskler men han er ikke på nogle måde overdrevet i hverken den ene eller den anden ende.
Hudfarve: Ganske almindelig lys hudfarve, måske en lille smule solbrændt om sommeren.
Tøjstil: Da Alfred er en fuldblods troldmand, er han ikke meget inde i muggler tøj, han går typisk i skoleuniform eller kappe, men når han har muggler tøj på er det typisk et par jeans og en højkravet- eller hætte-trøje. For det meste i de grå blå farver, som er hans families og yndlingsfarver.
Resten:
Interesser: Alfred er meget fascineret af magi selvom han er fuldblods magiker, han er vild med at lære alt om magi, lære i det hele taget. Han er desuden meget glad for at transformation af alt og gerne sig selv.
Kan lide: Han er meget glad for alt der kan ændres, alting simpelthen. Han er også et meget socialt menneske og er meget glad for at være sammen med andre mennesker, bare at omgås dem. Ud over dette har han også en ”svaghed” for varme drikke som kakao og kaffe.
Kan ikke lide: Han kan ikke lide elektronik, og kan heller ikke finde ud af at bruge noget som helst, ikke engang en simpel lommeregner. Man kan vist godt sige at han er lidt afhængelig af magi.
Største svaghed: Sin afhængelighed af magi og dens goder, måske også at han ikke ville kunne indfinde sig i et ikke magisk samfund.
Største styrke: Klart alle hans forvandle besværgelser, han har nærmest et naturligt tallent for at få ting til at blive noget andet end de oprindeligt er.
Patronus: Ræv, Alfred kan dog ikke lave en Patronus skønt mange forsøg, han mener at problemet er at han ikke kan finde et minde der er godt nok, hvilket også er problemet, han har massere af gode minder, men det er bare ikke godt nok.
Animagus: I dyre form er Alfred en Sne Rev hvis pæls er helt krid hvid. Dens snude har mange træk som han egen næse, og nogle let indsunkne øjne, men intet voldsomt ud over ansigtstræk ganske som Alfred.
Forældre: Peter og Mary Thompson. Begge fuldblods magikere. Hans far Peter, arbejder som Aurora hos ministeriet, så Alfred ser ikke alt for meget til ham som han ellers gerne ville. Men når de så ses sker det ofte at de bruger tid på ting som vildmarks hike og lign. Mary Thompson derimod har en lille biks i Diagonal stræde, som sælger forskellige hjemme redskaber, og forskellige ingredienser, butikken hedder desuden ”The Thompsons”. Bag i forretningen er familiens hus også, minimalistisk men fint og magisk forstørret, så de rent faktisk kan leve der alle tre.
Søskene: Alfred er enebarn.
Dyr: I hjemmet har de en enkelt kat, og en familie ugle, men Alfred selv har ikke et privat dyr, han låner sig frem, og spare hvor ha kan så han kan købe en kat for sig selv.
Kost: Alfred har ikke en kost, muligvis har familien fint nok med penge, men ikke nok til at give koste. Familiens politik omkring at købe nye ting er at, når der købes noget ind der skal holde, skal det være meget god kvalitet og sådanne ting er ofte meget dyre.
Personlighed: Alfred er en meget åben og lærerig ung mand som har lært at verden ikke er det aller fedeste sted. Manår n skal leve med det sure og den smule sødt der nu er i hverdagen. Man skal nyde alle de små ting ved livet, om det så end er noget så småligt som græskar saften på morgen bordet eller følelsen når ens krop lige pludselig begynder at forandre sig til noget andet – denne følelse kan Alfred faktisk godt lide.
Alfred er også nysgerrig, meget nysgerrig, han kan ikke rigtig holde sig fra ting han ikke kender til, dette har flere gange vist sig at være en både god og dårlig ting at gøre, bl.a. flere eftersidninger og lignende.
Han er også meget venlig over for alle han nu kender og vil kende. Han mener at man ikke skal dømme folk på udseendet, alle kan være venlige, selvom mange ikke er så tiltalende i nogle tilfælde. Men dette er ikke noget som han hænger sig ved, i stedet vælger han at ville blive venner med dem.
Alfred er som sagt også afhængig af magi på en måde, han vil i hvert fald ikke kunne klare sig uden alle goderne ved magi og magiske væsener og eller genstande, han er overhovedet ikke skabt til at leve i et muggler samfund.
Hvis han blev smidt ned på en forladt ø, og måtte få tre ting med ville det være: 1. hans tryllestav (selvfølgelig) 2. en kost (selvom Alfred ikke er særlig god til at flyve er de da meget praktiske) 3. en meget stor bog med besværgelser som på en eller anden måde kan være nyttige.
Historie:
Alfred er vokset op som fuldblods troldmand, en af de få. Hans familie har altid boet hvor de nu bor, i diagonal stræde, huset ligner lidt en hver troldmands families, magi over det hele. Han er opdraget hovedsageligt af sin mor, da hans far er Aurora. Hele hans ungdom har Alfred brugt på at i dagtimerne, legede sammen med alle sine venner, og levede dejligt som et barn, og så ud på aftenen læst, læst om forskellige besværgelser. Han startede så tidligt med at hive hans fars bøger ind på værelset, at han kun kunne ”læse” billederne af hvordan besværgelserne virker. Han begyndte så at plage sine forældre om de ikke godt ville lære ham at trylle. Efter flere års plageri besluttede de sig at købe ham en tryllestav i alderen af syv, denne stav holdt kun til han var 10. Under et forsøg på at lave en alohomora på den låste kiste hans mor altid gemte kager og lignende i. Men under besværgelsen kom Alfred til at have et meget let greb om staven, den ramte en gryde der hang over ham, han mistede grebet over staven og den blev kastet ud af vinduet og ud på gaden, hvor den blev trampet i stykker. Hans nuværende stav har holdt lige siden han kom til Hogwarts.
I alle de år på Hogwarts er Alfred blevet betegnet som en fantastisk elev, i forvandling. I alt andet har både ham selv og sin stav meget svært med at følge med. Alle andre fag, er han håbløst bagud med, han har vist stor interesse i alle tingene, men han kan ikke forstå det, eller jo selvfølgelig alle grundtingene men meget få andre ting end det.
Igennem Alfreds liv er han opdraget til at se på alle andre, troldmænd som mugglere, ens, at alle er en del af den samme mekanisme, og at man ikke skal dømme andre på udseendet. Han var engang meget sur på sine forældre, de ville have ham med til en forældre middag på hans daværende beste vens fødselsdag. Han blev så sur på dem at han løb ud i muggler verdenen, han var otte. Derude blev han voldsomt skræmt, det var slet ikke som den verden han var vant til, han havde været derude før selvfølgelig, men det havde været i selvskab med sin far som kunne beskytte ham hvis der skete noget. Alfred var nu helt alene, og nærmest forladt, han havde flyktet hele eftermiddagen og var nu ved at være godt træt og sulten, men han vidste ikke hvor han var, meget kliche.
Alfred mødte nogle hjemløse og forklaret sit problem til dem, han forklarede det til alle, men ingen ville enlig hælpe, alle dem som så venlige ud, bortset fra de hjæmløse som enlig så ud ti at være ret ubehagelige, og de stank alle af øl. Hans forældre fandt ham ud på aftenen med hjælp fra nogle af Alfreds fars venner fra ministeriet. Efter den lektion forstod Alfred sine forældres formaninger om at man ikke skal dømme bogen ud fra dens omslag.