Post by Edward Johnson on Nov 13, 2009 18:41:59 GMT -1
Presenting:
Edward William Johnson
Kaldenavn: Flere variationer af Edward og William, som Ed og Will, samt Johnson.
Køn: Mand
fødselsdag: 13/02
Årgang: 6th
Kollegium: Hufflepuff
Stav: Edward har en lang stav af den mørke træsort ibenholt på 10 tommer (ca. 23cm) med et udskåret håndtag i den tykke ende.
Nationalitet: Engelsk
Blodstatus: Halvblods
Udseende
Hår: Edwards lys har tydelige nordiske træk. Hans hår er blondt med en lidt mørkere tone nede ved hårbunden, og han sørger for, at det aldrig ligger helt fladt. Han foretrækker at holde det nogenlunde kort, da han synes langt hår ser sjusket ud.
Øjne: Blå-grå øjne.
Kropsbygning: Edward holder sig form med mugglermetoder som løb og styrketræning. Han gør det ikke for helbredets skyld men netop for at se godt ud.
Hudfarve: Hvid. Om sommeren bliver han en pæn brun, men kun hvis han sørger for at være ude i solen meget af tiden.
Tøjstil: Edward følger mugglermoden og føler sig ærlig talt ikke så tilpas i en troldmandskappe. Han går i jeans og trøjer, der er hvide eller jordfarvede. Om sommeren foretrækker han tanktops og han går aldrig i shorts. Ind i mellem ses han i træningsbukser.
Resten
Interesser:
..:Film og bøger i fantasy-genren ..:Fodbold ..:Det modsatte køn ..:Sociale events og fester
Kan lide:
..:Piger ..:Sommeren ..:Pærer ..:Chokolade ..:Alenestunder
Kan ikke lide:
..:Undervisning ..:Rivaler ..:Magikertøj ..:Quidditch
Største svaghed: Edwards største svaghed er, at han ikke kan klare konfrontationer. Hans fortid har sat sine spor på ham.
Største styrke: Hans selvstændighed og udholdenhed (ment mere psykisk end fysisk her).
Patronus: En komodo-veran. Det lyder voldsomt, men dens lighed med Edward er dens udholdenhed.
Evt. race: -
Forældre:
..:Mor Lauren Johnson ..:Far En magiker, han ikke kender ved navn ..:Stedfar Carl Johnson
Søskende: Edward er enebarn
Dyr: Ingen. Edward har intet sted at holde dem, når han ikke er på skolen.
Kost: Aldrig i livet.
Personlighed
Førstehåndsindtryk
Edward virker for de fleste som en rigtig pretty-boy, når de møder ham første gang. Hans lidt arrogante talemåde er for på forhånd at tage afstand til folk, så han kan vurdere, om det er sikkert at bevæge sig tættere på vedkommende. Han kan fremstå en kende blondine-agtig, når han prøver at spille ligeglad eller uvidende, og han er ikke i stand til at afvise folk, der virker til at have gode intentioner.
Venskab
Når man endelig kommer tæt på Edward, er han et loyalt og troværdigt menneske. Han holder sine venner rigtig tæt og vil altid være der for dem. Der skal meget til at skræmme ham væk, og han tåler at blive trådt på uden at blive såret. Han foretrækker at tale om andre end sig selv, og selv efter et længere venskab med ham, så forbliver hans fortid i det ukendte. Når det kommer til de ikke så tætte venner ændrer han til gengæld adfærd. I et overfladisk forhold vil han typisk tilpasse sig personen.
Kærlighed
Når det kommer til piger, så er Edward helt sikker på, hvad han vil have. Han er en anelse kræsen men lader altid følelserne lede ham i den rigtige retning. Det er foran en pige han, som det eneste tidspunkt, bringer opmærksomheden over på sig selv og viser frem af sine fordele. Udseendet er det, han føler han har, når han er på Hogwarts.
Fjender
Edward kan ikke klare fjendtlighed og afværger det med ignorance og at være ligeglad. Han undviger for enhver pris konfrontationer og har for det meste ikke så meget at sige, hvis han pludselig er endt midt i et skænderi. Når han bliver vred bliver han indelukket, og han snakker aldrig med nogen om det.
Skolen
I skolen er han dårlig, men han holder sig tilpas meget i baggrunden i timerne, at dette er gået forbi de fleste. Han plejer at spille dum og sige, at han ikke har lavet sine lektier, hvis læreren tager ham, og så laver han alle sine lektier alene. Hans eneste mål er at klare sig i gennem sin skole tid, men eksamensresultaterne betyder intet for ham, da han planlægger en karriere i mugglerverdenen.
Historie
En aften i april for seksten år siden blev Edwards mor, Lauren, forført af en mystisk fremmed, der tryllebandt hende med snak om en anden magisk verden. Hendes berusede sind modtog alle de smørende ord, og hun modstod ikke fristelsen, selvom hun var en gift kvinde.
En måned efter måtte hun indse, at hendes elsker ikke ville komme tilbage – men han havde efterladt en stor del af sig selv. Graviditeten satte Lauren i vildrede, men det lykkedes hende at overbevise Carl om, at det var hans søn. Til hendes lettelse viste elskovsbarnet sig at have lyst hår og blå øjne som hendes mand, men en mistanke spirede i Carls baghoved. Barnet lignede ham ikke, og dets lighed til moderen var minimal. Han konfronterede aldrig Lauren med problemet men tog i stedet afstand fra sin familie og udviklede med årene et alkoholproblem. Lauren tilgav aldrig sig selv for sin fejl, og hun skød både Edward og sit sind fra sig – hun faldt hen i en depression, og forældrenes ringe tilstand påvirkede deres hushold betydeligt. De havde ondt om penge, og siden ingen rigtig tog sig af Edward, var der ingen, der opdagede hans ringe indsats i skolen. På trods af sin unge alder lærte han hurtigt at snyde sig fra lektierne og bruge timerne på at spille fodbold med sine venner i stedet for at være tilstedeværende. Da de første tegn på magi begyndte at vise sig blev de dog meget opmærksomme, og flere år af stilhed blev afbrudt af et skænderi, Edward husker som det rene helvede. Hele sandheden kom på bordet, og konfrontationen endte endelig i en skilsmisse. Lauren, der fik forældremyndigheden, skilte sig ligefrem af med ham og placerede på et børnehjem. Her brugte Edward sit sidste år uvidende, inden brevet ankom og meddelte ham om hans magiske evner. Efter dette har Edward brugt alle ferier på skolen, men i sommerferien har han ikke kunnet undgå at vende tilbage til børnehjemmet. I en ældre alder begyndte Edward endelig at hænge ud med nogle jøvnaldrende - men indflydelsen var dårlig. De fleste nætter blev de ude på trods af udegangsforbud, og Edward blev erfaren på mange punkter. Han voksede hurtigt op og lærte den virkelige verden at kende.
Han har aldrig haft nogen at betro sig til, og et eller andet sted ville han hellere ønske, at han havde fået tæsk af sine forældre i stedet for ikke at have haft nogen kontakt med dem overhovedet. Han er aldrig helt faldet til i magi-verdenen, selvom han holder af at udøve magi. Han føler sig stadig som en muggler på skolen, og selv har han kun gættet sig til, at den fortryllende fremmede, som forførte hans mor, var magiker.
Celebrity: Edward Speleers
[/ul]