Maxwell W. Preston

[Maxwell W. Preston]

Fulde navn: Maxwell William Preston.
Kaldenavn: Max eller Preston.
Køn: Dreng.
fødselsdag: 7/1
Årgang: 6. årgang.
Kollegium: Slytherin
Stav: Hans stav er af træsorten Ebony, lakeret med et lag sort lak. Den er 14” lang, skåret så den ligger perfekt i Maxs hånd. Kernen består af en lok fra en Veela. Den er simpel, dog unik.
Nationalitet: England.
Blodstatus: Fuldblods.

Udseende:
Hår: Kort, mørkebrunt hår. Tit siddende som det vil eller kontrolleret med voks. Han gør aldrig meget ud af sit hår, eftersom det som regel altid sider perfekt, også selvom han ikke har lagt en hånd ved det.
Øjne: Hans øjne er meget mørke, man kan næsten kalde dem sorte. Mange vil sige de er kolde, livløse, mens andre vil finde et større mysterium gemt bag et grønligt skær.
kropsbygning: Han har altid været stærk bygget, med markante kindben og brede skuldre. Men det ses kun hvis han ifører sig noget tætsiddende.
Hudfarve: Han har altid været en smule brun i huden, også selvom han sjældent tilbringer tid udendørs.
Tøjstil: Han klæder sig tit i skjorte af alle farver, som han sjældent stopper helt ned i bukserne, kun af ren dovenskab. Man ser ham tit i mørke jeans, og går sjældent i andet. Han har altid været meget pæn i tøjet, også selvom han bærer det på en sjusket måde.

Resten:
Interesser:

• Eliksir
  
• Det modsatte køn
  
• Magt
  
• Quidditch
  
• Mørk magi
  

Kan lide:

• At manipulere med Hufflepuffs
  
• Charmere sig ind på det modsatte køn
  
• Når han føler magten i hans hænder
  
• Udforske mørk magi
  
• Elderflower vin
  
• En stille aften, alene i opholdsstuen, kun oplyst af kaminen
  

Kan ikke lide:

• Alle der føler sig hævet over ham
  
• Diskussioner
  
• Hufflepuffs der smiler for meget
  
• Ravenclaws med for stor IQ
  
• Maleriet af den ældre herre på 5. Sal
  

Største frygt:
At han ikke kan tilfredsstille hans forældre og mister magten.
Største drøm:
Max lever meget i nuet, og har derfor ikke sat sig nogen drøm.

Patronus: Hans patronus tager form efter Den Grå Ulv eller bedre kendt som; Canis lupus. Det er et prægtigt dyr at se på, som udstråler selvtillid og snedighed. Med dens klør, skære den sig gennem atmosfæren, og dens øjne er lige så skarpe, som stjernerne på himlen.
Boggart: Maxs boggart er ham selv. Han ser sig selv blødsøden, ukendt, med det største fjogede smil omkring læberne. Han fejler i alt og hans eneste venner er dem fra Hufflepuff.
Amortentia dufte: Han kan ikke modstå duften, fra en piges parfume. Lugten fra brændt træ.
Evt. race:
Forældre:
Alice William Preston
Murdock Preston
Søskene:
Ingen
Dyr:En sort, grå og hvid ugle ved navn Nithreus.
Kost: Cleansweep eleven, en smule gammel, men stadig funktionel.



Personlighed:

-Deceiving is also a way of living

Maxwells placering på Slytherin er på ingen måde ukorekt. Han lever op til de standarter, der er sat op for kollegiet. Han bruger dagligt sin tid på at bevise, at hans placering er korrekt, men ikke kun af den grund, at leve op til skolens forventninger, men mere af tvang fra hans forældre. Han er en rigmands søn, opvokset i en familie af renblodet, kun med det formål at føre navnet Preston videre ud i fremtiden, forhåbenligt i en verden kun med renblodet magikere.
Max blev for første gang præcenteret for en muggler i en alder af 4, siden da har hans forældre forgiftet ham om mugglefødte, og deres fejlplacerin i magiens verden. Selvom han er opvokset med det syn mod muggelfødte, ser han ingen yderligere grund til at holde afstand fra dem, men blikket med afsky vil altid ligge i hans mørke øjne.

-Reputation is all that matter

Hans omdømme, hans ry, bygget op gennem tiderne på skolen. Han er kendt for hans kolde attitude, og hans mangel på respekt over for andre, han ikke ser værdig. Max er den fødte leder, men man ser ham sjældent i andres selskab, bort set fra dem af det modsatte køn. Han er meget en enspænder, men elsker alligevel opmærksomheden af andre. I forhold til mange andre arrogante, selvglade Slytherins, er Max meget lig dem på sin måde, men viser det sjældent på sit ydre, han bære hverken fine klæder, smykker, han viser ikke engang den arrogante attitude på yderlaget, men han føler sig alligevel hævet over de fleste.

-Love is just a game

Max viser sjældent følelser, nogle tvivler på om han overhovedet har nogle. Hans egne følelser holder han på det absolutte minimum. Hans opdragelse fortæller ham; at vejen til succes er respekt blandt folket samtidig med frygt, men ikke desto mindre kræver det, at man er umenneskelig. Dog er der en ting, som han ikke lader sin opdragelse styrer, evnen til at charmere. Han føler sig tit fysisk tiltrukket af det modsatte køn, og bruger gerne alle midler på at få deres opmærksomhed. Dog er det ikke hvem som helst, der får glæden af hans interesse, han ser helst en form for difference i de udvalgte piger, som han forføre. For ham, er det hele blot en leg, et spil så om sige, som han elsker at spille. Han har endnu ikke fundet en, der kan tilfredsstille ham nok, til han lader sig slå fast med blot denne ene.

-Strong, fearless, calm

Han kaster sig tit ud i problemer, selv dem hvor han ikke kan bunde. Han er ofte den der starter balladen og den der slutter den, men man ser han sjældent trække staven først. Han ser sig selv med en større magt, en hvad en stav kan tilbyde, og det er derfor, i hans øjne, ikke altid nødvendigt med staven. Han beviser blot, at selv uden magi, er han langt mere overlegen end andre.
Han forholder sig tit roligt, selv i uventede situationer. Han er ikke typen der let bliver irriteret og mister fatningen.

-Pureblood

Hans blod er hans stolthed og svaghed. Max er en gentleman, han har respekt for skolen, dog sjældent for dens elever, han er holden, og han ser sig selv højere stillet end andre. Han har svært ved at tilgive dem der er lavere stillet, som muggelfødte, det kan så og vel være andre fra samme kollegium, men som ikke opfylder det krav der er blevet lagt på deres skuldre, idet de blev en del af Slytherin kollegiet. Ser han den mindste form for svaghed i andre, afskyer han tit disse, og holder sig på afstand som var de kryb.



Historie:
Bag en stor port, op af trillioner af trapper og ind i et dystert værelse, hænger et tæppe på størrelse med selve vægen bag det, som forestiller et stort og prægtigt træ. Træet er præet med navne, alle med en ting tilfældes, efternavnet Preston. På dette tæppe er navnet Maxwell William Preston præet i bunden. Han er sønnen af en mægtig familie, drevet af stolthed og respekt, og det er alene hvad Max er forpligtet til at bære med sig. Selv i sine yngre dage, var det ikke andet end magt der genspejlede sig i hans barneøjne.
I modsætningen til andre, blev han ikke oplært med kærlighed, omsorg, eller medfølelse, men med magt og had.
Siden fødslen kendte Max til den magiske verden, eftersom han blev født ind i en renblodet familie, men han blev også hurtigt kendt til den anden verden, en verden som han lærte at hade, på grund af hans forældres ord, der ikke havde andet end had i stemme, så snart ordet muggler blev nævnt. Max kendte allerede til magi i en alder af 7, hvor han for første gang fik en stav i hånden. Da han blev tilbudt en uddannelse på Hogwarts, var det ikke hans største ønske om at deltage. Alene af den grund, at der ville være andre, mindre værdige end ham selv, som ville gå iblandt ham.
Men hans forældre ville have navnet Preston frem i lyset med deres søn, og Hogwarts var den eneste måde Max kunne skabe et ry, som han ville blive kendt for senere hen i livet, og derfor havde han ikke noget valg.

1. Årgang
Med det store præs der lå på hans skuldre, gjorde han alt det år for at komme frem. Han havde kun et formål; at høre sit navn på alles læber. Han fuldførte hurtigt dette mål, men det var ikke uden sved på panden. Han lærte at holde mere af magien end han troede, og han blev specielt glad for eliksir timerne. Han mødte for første gang Quidditch, og blev hurtigt forelsket i spillet.

2. Årgang
Maxs ry, blev blot en forbedring. Ikke nok med han blev mere respekteret, men han udviklede også et kønnere ansigt, som de fleste piger faldt for. Men han var stadig ikke tilfreds, og sørgede derfor at lave så meget ballade som muligt. I sidste ende, endte det med en alvorlig advarsel fra Rektor, og adskillige ture på kontoret.

3. Årgang
Blev han specielt glad for det modsatte køn, og brugte derfor meget tid, alene på at få deres opmærksomhed. Han blev en del af Quidditch holdet, som basker, på grund af hans store overarme der svang battet så let som var det en fjer. Han holdte aldrig op med at lave ballade, men denne gang på en højere plan, end som at vælte rustningerne, eller vække dem til live så de ville angribe de uskyldige forbipasserende. Han udviklede sig også mere, og blev snedigere, og mere diskret i hans handlinger.

4. Årgang
Var meget lig 3. Bort set fra at han blev mere kendt bland hunkønnet. Han blev tiere set i deres selskab. Det var endda det år, han valgte at tage ekstra undervisning i eliksir, ikke fordi han følte sig bagud, men fordi han fandt en større interesse i eliksir. Lige fra 1 årgang, slap han ikke af sted uden skræmmer, altid et blåt øje, altid en revet skjorte og blå op og ned af benene, men dette år var det ikke længere ham med skrammerne.

5. Årgang
Sendte han en elev på hospital fløjen, som man ikke så I flere måneder. Han blev mere koldblodig efter det, og viste fra den dag ingen interesse i hvad der skete med andre, på bekostningerne af hans handlinger. Nogle ville endda mene, at han blev koldere, mere mystisk og på en måde dyrisk tiltrækkende.

6. Årgang
Ukendt

Celebrity: Sean Faris