Máel Ewen Pierce
Gryffindor 1
This isn't life in the fast lane, it's life in the oncoming traffic
Posts: 114
|
Post by Máel Ewen Pierce on Jul 12, 2012 19:16:47 GMT -1
Strædet vrimlede med hekse og troldmænd, farverige gevandter strømmede ind og ud mellem hinanden. Det var sommer ferie, September var skræmmende tæt på og uendeligt langt væk på samme tid, endnu et hold elever skulle gøre deres entre på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. Máel var en af disse håbefulde nye elever, forsynet med sin liste over skole udstyr, var ham og hans far taget af sted for at få købt alle tingene. Hans far var den glemsomme type, så det var godt at de havde listen at støtte sig til. Boghandlen var overfyldt, underligt for det var pokkers varmt, men der var åbenbart andre som manglede bøger. Hans far gik ind og han ventede udenfor, ingen grund til at de begge blev mast flade. Nu stod Máel op af muren med hænderne dybt begravet i lommerne, mens han betragtede strædets andre gæster. Han var selv i tøj der sagtens kunne gå i Muggler verden, slidte cowboy bukser og en t-shirt, men de fleste her havde kåber og gevandter på, en ældre mand med langt skæg havde valgt farven orange til sine gevandter, det havde været fint, hvis altså det ikke havde været skrig, pastel orange. Han var heller ikke helt uden sul på kroppen og mindede mest om en appelsin på ben. Det krævede selvkontrol ikke at grine højt og en hånd at skjule det alt for brede smil.
|
|
|
Post by Anna Sullivan on Oct 31, 2013 18:52:50 GMT -1
"Alice! Alice, denne her vej!" Den spinkle stemme kunne knap nok høres i larmen fra den travle gade. Der var folk alle steder. Nej, Anna, ikke folk, hekse og troldmænd! Folk i spraglede gevandter; folk, der så helt normale ud og, åbenbart, folk, der lignede store, omvandrende appelsiner. "Undskyld, ej, det må De virkelig undskylde, sir, det var slet ikke min mening!" udbrød Anna. Hun var løbet direkte ind i en kraftigt bygget mand med de mest iøjnefaldende orange klæder, og det undrede hende i et øjeblik, at hun ikke havde bemærket ham før. "Det er jeg altså virkelig ked af, jeg håber, at De er OK." Hun nåede aldrig at sikre sig, at troldmanden ikke havde lidt overlast af det pludselige sammenstød, før resten af familien dukkede op og rev hende med videre. En forpustet ni-årig tumlede imod hende. "Se der!" hvinede Annas lillesøster og pegede på udstillingsvinduet i en boghandel. "Se, bogen er levende!" Manden i de orange gevandter var glemt, idet Annas forældre gennede de to piger imod den propfyldte boghandel; her kunne man vel nok sagtens finde de nødvendige skolebøger og forhåbentlig ikke til en alt for dyr pris. I virvaret af mennesker, der fór ind og ud af døren, blev Anna trykket ud til siden, da resten af hendes familie gik indenfor, og hun var tvunget til at vente ved siden af muren et øjeblik. "Ih, altså, her er mange mennesker."
|
|
Máel Ewen Pierce
Gryffindor 1
This isn't life in the fast lane, it's life in the oncoming traffic
Posts: 114
|
Post by Máel Ewen Pierce on Oct 31, 2013 19:54:50 GMT -1
Skæbnen ville det nu at den menneskelig appelsin skulle støde sammen med en af strædets andre gæster, han vippede faretruende på de små ben og Máel måtte give fortabt, han flækkede i latterkrampe og måtte støtte sig til væggen for ikke at falde. Da det endelig havde fortaget sig, var manden forsvundet af syne og han fik nu lejelighed til at se nærmere på den pige, som havde været skyld i alt hans morskab. Hun lignede en på hans alder, men virkede en smugle fortabt midt i det hele, måske var hun en af de mugglerfødte som skulle begynde på Hogwarts. Behændigt krydsede han gaden, en enkelt gang måtte han springe for livet, for ikke at blive trampet flad af en vred dame, med en skrigende dreng, som lugtede af gamle æg og afgav en svag lilla damp. ”Hej, der er mere sikkert der over.” Han gjorde tegn med tommelfingeren imod det sted han lige havde forladt på den anden side. Genert kørte han hånden videre om i nakken. ”Altså hvis du vil undgå mylderet.” Bare hun nu ikke tog det på den forkerte måde, det var et forslag og ikke kritik, men kunne godt være lidt sære nogen gange.
|
|