Post by Akasha Sayuri Trafford on Oct 30, 2013 19:21:34 GMT -1
Fulde navn: Akasha Sayuri Trafford
Køn: Pige
Fødselsdag: 31 okt
Årgang: 1
Kollegium:
Stav: 8 ¾ tommer, rødtræ og med en fønixfjer
Nationalitet: Halvt asiat/halvt englænder
Blodstatus: Fuldblods
Udseende: Hun er en spinkelt udseende pige, dog ikke sygeligt tynd, hendes hår er langt, glat og meget mørkt. Hun er halvt asiatisk af afstamning, dog er hun stadig forholdsvis bleg. Hendes øjne er usædvanligt grønne, men alligevel ret almindelige. Hun bærer oftest rundt på en taske.
Kropsbygning: gælder beskrivelsen ovenfor?
Tøjstil: En meget afslappet tøjstil, hun har meget ofte dækket sine skuldre til og har oftest langærmede bluser på.
Resten:
Hobbies: at læse, at være i naturen og være væk fra hendes bedsteforældre.
Kan lide: naturen, natten og at være alene (ikke nødvendigvis hele tiden)
Kan ikke lide:uvejr (grund i bg), sine bedsteforældre og at miste nogen hun holder af.
Patronus: En ulv.
Evt. race: Seer
Forældre: Fuldblods magikere. Mor: Hikiko, Far: Everett Trafford
Søskene: En afdød tvillingesøster - Yoshi Kagami
Dyr: ingen
Kost: ingen
Historie: Det var en varm oktober nat, med en klar stjernehimmel, og næsten helt vindstille, kun en svag vind fik træerne til at bevæge sig og bladene til at rasle rundt på gaderne. En ung kvinde lå på hendes seng, hun lå i den mest mærkværdige stilling, hendes mand stod ved hendes side og holdt hendes hånd. ”kom nu jeg ved du kan…” hviskede han i hendes øre. Kvinden var gravid, og fødslen var gået i gang, veerne var næsten ved at tage livet af hende, hendes unge afkræftede krop kunne næsten ikke holde til det mere. Hendes navn var Hikiko (betyder ”Ild”) hendes forældre gave hende navnet fordi hun blev født i løvens tegn, og elementet ild hører jo til det tegn. Hendes mand Everett (betyder ”Kriger”). Hikiko var lige fyldt 19, hun var magiker, med hvad de fleste kaldte for mugglerfødt eller mudderblod, eller det var hvad de fleste troede om hende, for hendes forældre blev regnet for at være mugglere bare fordi at de var fusere. Hikiko var fuldblod efter egen mening. Hun blev uddannet på Hogwarts, det var der hun mødte Everett, hun var Gryffindor elev og han var Slytherin elev. De mødtes til det årlige julebal på Hogwarts og har kommet sammen lige siden. ” Hikiko, jeg ved du kan klare det!” sagde Everett, men Hikiko kunne ikke høre ham, hendes smerter var for mangfoldige og næsten helt uvirkelige. Efter et par timer af ulidelige smerter havde Hikiko født to dejlige små piger.
Akasha og Yoshi var født den 31. oktober lidt før midnat. De voksede op som enæggede tvillinger, eller næsten enæggede, for Akasha var nemlig blevet født med klare dybe løvgrønne øjne, og Yoshi med nøddebrune. Da de voksede op så tæt sammen, var deres bånd så stærke at deres forældre kunne have svoret at de var siamesiske tvillinger, det stærke bånd gjorde at de kunne læse hinandens tanker var ved at kigge på hinanden.
Men så kom den skæbnesvangre dag hvor de ville blive skilt til evig tid. Akasha sad i vindueskarmen og kiggede ud, hun havde altid været det mest eventyrlystne, og at hun var blevet 9 år havde kun gjort lysten endnu værre. Regnen silede ned og det var allerede blevet mørkt, selvom klokken kun var 5 om eftermiddagen. ”skal vi ikke gå udenfor?” spurgte Akasha, og kiggede væk fra vinduet og ned på Yoshi. ”jeg ved ikke rigtig, jeg tror ikke det er nogen god ide!” svarede Yoshi, som lige havde kigget ud af vinduet, ”kom nu, det vil da være sjovt at løbe rundt ude i skoven i det her regnvejr.” lokkede Akasha, hun vidste at Yoshi altid var nem at lokke med til de vildeste ting, ”ja okay, okay… jeg skal nok gå med.” svarede Yoshi opgivende, Akasha havde altid været stædig og hun gad ikke til at diskutere med hende. De gik ud i skoven som lå næsten lige bag deres hus. Det styrtede ned, selv i skoven som altid havde været så tæt at man næsten ikke ville blive våd hvis man gik derinde i regnvejr. Akasha førte an, for hun var den af dem der så bedst i mørke. De kom længere og længere ind i skoven og til sidst kunne Akasha ikke se stien mere, men hun vidste alligevel hvor de var henne, da de havde gået lidt længere kom de til en lysning, som så ikke var så meget en lysning mere, da skoven havde været indhyllet i mørke i flere måneder. I den lille lysning lå der en blank sølvskinnede sø som piger plejede at bade i om sommeren. Yoshi havde grebet fat i Akashas ærme og rystede af skræk, Akasha vidste at Yoshi var bange, men kunne jo ikke gøre noget ved det. Akasha kiggede rundt, hun prøvede at få hendes øjne til at koncentrere sig om at se om der ellers var nogen i lysningen. Pludselig lander hendes øjne på et par røde prikker der næsten var selvlysende, de selvlysende prikker befandt sig i et krat på den anden side af søen. De går nogle skridt tættere på, Akasha ville se hvad de blodrøde øjne tilhørte. Yoshi kiggede også rundt for at se hvad de var Akasha stirrede på, men hun kunne ikke se noget. ”atju!!” det var Yoshi der nøs. Akasha vendte sig mod hende for at tysse på hende, men synet der mødte hende var ikke kun Yoshis ansigt med også mindst ti par blodrøde øjne. Yoshi kunne se frygten fylde Akashas øjne, som havde hun set et spøgelse. ”vi skal væk herfra!” hviskede Akasha, de begyndte at bakke bagud, ud af skoven, men for sent, de mærkelige øjne, havde vist sig at tilhøre en flok blod tørstende vampyer. Begge piger skreg og begyndte at løbe, vampyrer hav fat i Yoshi og hev hende tilbage, så forsvandt de uden at jagte Akasha. Men hun løb videre, faldt flere gange på den våde skovbund. Hun løb og løb til hun nåede udkanten hvor hun besvimede.
Nogle timer efter fandt hendes forældre hende, de bar hende hjem og lagde hende i seng. De sørgede for at hun fik tørt tøj på og at hun fik noget at spise, de vidste jo ikke hvor lang tid hun havde ligget der. Hendes far var gået ud i skoven igen for at prøve at finde Yoshi, men han fandt hende ikke.
Dagene går og Akasha ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv, hun er tynget af skyldfølelse over at have været skyld i at de havde mistet hendes søster Yoshi. Der gik flere dage og Akasha lukkede sig mere og mere inde i gråden, som snart blev til hævntørst. Hendes forældre prøvede flere gange at få hende til at komme over det, og at det ikke var hendes skyld. Men Akasha ville ikke tro på det, for hun havde mistet det eneste som holdt liv i hendes gode side, nu da hun var væk var den gode side svag og Akasha begyndte at se mørkere og mørkere på alt, beskyldte hendes forældre for noget de ikke havde gjort, og til sidst var hendes forældre så nedbrudte at de lod hende gøre hvad hun ville, de vidste at det var Everett s onde side som skinnede igennem hos Akasha. Så et par måneder før hendes fødselsdag modtog de at brev fra Hogwarts, som fortalte at Akasha var blevet optaget der. Hikiko og Everett blev nærmest lettede over den glædelige nyhed og skyndte sig at få pakket hendes tøj. Selv Akasha blev glad ved nyheden at hun var den der foreslog at hun ville pakke kufferten med det samme.
Celebrity: 川島海荷 med grønne øjne. (Umika Kawashima)
Hvad tænker din karakter om de 4 kollegier? Hun har nu prøvet ikke at tænke så meget på dem inden hun skulle starte på Hogwarts.
Hvad mener han/hun er deres største styrke eller svaghed? Hendes temperament er både hendes svaghed og hendes styrke.
Hvad tror han/hun at andre tænker om dig, hvilke ord vil de beskrive dig med? Stille og meget genert. Indelukket.
Føler han/hun at de har ret? Hun vil nok sige at det har de i hvert fald ikke, men så tænke efter og indse at det er sådan hun virker overfor de andre.
