Post by Ada Angelicka Beaufort on Oct 31, 2013 11:20:59 GMT -1
"The treachery of demons is nothing compared to the betrayal of an angel"
Navn: Ada Angelicka Beaufort
Alder: 28 år
Stilling: Healer på Hogwarts
Erfaringer: Ada er uddannet healer og har arbejdet
på Sct. Mungos Hospital for Magiske Kvæstelser i nogen år.
"My History Made Me Who I Am Today"
Historie: Ada er født ind i en slægt at fuldblods hekse- og troldmænd. Beaufort-slægten har eksisteret siden 1400-tallet, hvor de sad som hertuger og hertuginder af Exeter og Somerset. Gennem tiden har slægten været tæt ved uddød adskillige gange, men er altid kommet stærkt igen. Da det er en gennemsyret, ren slægt betyder det, at Ada mere eller mindre langt ude, er i familie med de fleste andre fuldblodsslægter – store dele af de ægteskaber, der er indgået gennem tiden, har været mellem fætre og kusiner eller sågar mellem broder og søster, hvis ingen anden udvej sås. Derfor har der naturligvis været eksempler på, mmhm, ja, misfostre igennem tiden. Ikke så meget i fysisk forstand, men mange af Ada’s forfædre var skingrende sindssyge.
I dag er adelstitlerne mere eller mindre forsvundet helt fra stamtavlen, men der er ingen tvivl om, at medlemmerne af Beaufort stadig anser sig som værende gentlemen og ladies.
Ada voksede op på det store gods – beliggende i Somerset, hvor ellers? – sammen med sine søskende. Hun har to ældre brødre og et par tvillingesøstre, der er nogen år yngre end hende. Tvillingefødslen var hård for moderen, der desværre aldrig rigtig genvandt sit sunde helbred. Efter nogle år præget af sygdom og dårligt helbred, gav moderens hjerte op. På det tidspunkt var Ada kun 7 år gammel. Allerede dér havde familien formået at pille latteren af hende – hvor den glade barnelatter før havde gjaldet i de store sale, var der nu stille. Især efter moderens død blev Ada en stille pige, der kun sjældent smilede og endnu sjældnere lo. For selvom hendes mor ikke altid havde været lige rar ved hende, så var det trods alt hendes mor – og Ada elskede hende af hele sit hjerte.
Børnenes fader var en højtstående embedsmand inden for Ministeriet for Magi, og ingen vidst at han fiflede med mørk magi, når han havde tid. Derfor blev en stor del af børneopdragelsen overladt til barnepiger, nøje udvalgt til opgaven. Nogen hjertevarm opdragelse var det ikke.
Som forventet modtog Ada et brev fra Hogwarts, da hun var 11 år gammel. At tænke sig, hvad der var sket, hvis ikke brevet var kommet? Hvis Ada havde vist sig at være en fuser? Det sker jo, hører man, at et barn af fuldblodsforældre ikke selv bliver magiker. Men brevet kom ikke desto mindre, og tiden på Hogwarts startede for Ada.
Hendes familie, måske i særdeleshed hendes far, var meget skeptisk, da de modtog nyheden om, at deres datter var kommet på Ravenclaw og ikke Slytherin, som hendes brødre havde gået på. Men nogen grund til udstødelse var det endnu ikke – Ravenclaw var så langt at foretrække frem for Hufflepuff eller Gryffindor, der nærmest ikke fuldblodshekse huser længere. Ada’s opdragelse hang da også ved, for ingen af de medstuderende anså hende for at være særlig behagelig at være i selskab med – men hun fik skabt nogen venskaber, mest fra kollegiet Slytherin. Det var også her, hun fandt sin første, store kærlighed, der endte med at knuse hendes hjerte. Siden hen lærte hun at lukke sit hjerte for indtrængende.
Ikke længe efter at Ada bestod sine F.U.T’er, startede hun på studiet til healer. Det var ikke noget, hun altid havde vidst – faktisk vidste hun aldrig helt, hvad hun ville – men det blev altså healer i sidste ende, hvilket bestemt ikke er at foragte. Det er en yderst anerkendt uddannelse, som kræver ikke så lidt. Efterfølgende arbejdede hun nogen år på Sct. Mungos Hospital for Magiske Kvæstelser, men det var aldrig rigtig hende – hospitalsmiljøet talte ikke til hende på dén måde. Derfor tog hun et sats, da stillingen som healer på Hogwarts blev ledig – hun anede ikke noget om, hvorvidt arbejdet ville falde i hendes smag, og regnede da også langt fra med, at hun ville få jobbet. Men til sin egen overraskelse, blev det hendes.
Ada har nu haft job på Hogwarts i 3 år.
"You Never See The Opposite Side Of The Moon"
Personlighed: Ada er kommet i klemme i en familie, hvor stolthed og ære vægtes meget, meget højt. Som barn var hun smilende og leende og blev henrykt over det mindste – men gennem årene formåede familien mere eller mindre at pille dette af hende. Intet spædbarn er ondt, når det kommer til verden – det sker først senere hen.
At karakterisere Ada som værende ond, det vil da også være en overdrivelse – i sin tid kom hun på kollegiet Ravenclaw til fordel for Slytherin, som fordelingshatten ellers overvejede kraftigt. Dét mest af alt har været medvirkende til, at Ada ikke besidder helt samme karakter, som mange af hendes familiemedlemmer.
Når man møder hende er der dog ingen tvivl om, at hun bestemt ikke nærer varme følelser for magikere, der ikke er fuldblods. Hun ser ned på dem med en slags hånlig medlidenhed, hvis det skal præciseres, og er en meget meget stolt kvinde. Ada skammer sig ikke over sin familie og sit blod, og hvad der rigtig kan vække det kolde temperament i hende er, hvis man vover at betvivle det. Gennem årene er det dog lykkes hende at skabe et, hvis ikke venskabeligt, så i hvert fald tolerabelt forhold til både de elever og de lærere, hvis blod ikke er rent. Men at hun er mere værd end dem, det glemmer hun aldrig, og ved Gud, det får de heller ikke lov til, selvom hun er diskret i sine hentydninger.
Denne foragt for troldmænd og hekse, hvis forældre ikke er magikere, kulminerer med Ada’s sans for retfærdighed. Det er nok et af de træk, der skiller sig mest ud ved Ada – hun lader altid alle sider af en sag blive hørt, inden hun dømmer i den. Således overtrumfer retfærdighedssansen altså foragten for det urene. Også derfor var hun gennem sin skoletid både vejleder og præfekt – fordi ledelsen på Hogwarts vidste, at alle ord ville blive hørt og vejet, og ingen behandlet uretfærdigt.
Det ændrer dog ikke ved, at Ada gennem sin ungdom og skoletid var grænsende til at være en rigtig snob. Den meget tydelige, britiske accent var kun med til at forstærke dette billede, og da Ada altid har gået lidt for meget op i sit udseende, ja, da faldt det blot naturligt at indtage rollen. Hun var ingen dum sinke, bestemt ikke, for hun var dygtig til sine fag, hvilket hun har vedligeholdt til den dag i dag, hvor hun stadig kan måle sig med mange af underviserne på skolen.
Lysten til at blive healer kom ret sent i Ada’s skoleforløb, og mange så da også på med tvivl, da det kræver et vidst overskud af medmenneskelighed og omsorg for at være healer – men Ada har nænsomme hænder. Om det kan kaldes empati, det vides ikke, men noget bliver i hvert fald vakt i Ada, når et andet menneske, en anden person har brug for hendes evner som healer. Helt blid er hun ikke – blandt eleverne går hun rent faktisk for at være en hård mokke, men selvom hendes håndtering af eleverne ofte kan være en smule hårdhændet, så har ingen nogensinde kunnet klage over, at hun ikke udfører sit job ordentligt.
Ada er meget professionel i sit arbejde, og giver hverken mere eller mindre af sig selv. Møder man hende uden for vagt, kan man godt risikere at falde i snak med hende – men nogen varm og hjertelig kvinde, det viser hun sig altså ikke at være. Hun er meget reserveret i sin tale og irriteres hurtigt af ubetydelige spørgsmål – man får hurtigt et indtryk af, at hun er meget kold og ligeglad. Nok er det i virkeligheden stoltheden, der spiller ind, så det synes, at hun er kold og ligeglad – for det er hun jo egentlig ikke, men Ada har det udmærket under sin kolde skal. Der kan hun holde kortene tæt til kroppen, uden at afsløre for meget – hvis ret skal være ret, så tænder hun på dybe følelser og gensidig varme.
Links til andre sider, hvor du har undervist, hvis nogen: magic-fairytales.proboards.com/ - Min char har ikke undervist der, men hun er healer på siden.
Hvorfor bør du have stillingen? Ada har erfaring inden for healer-faget, og selvom hun ikke altid er blid som en engel, så kan hun sit kram.
