Why can´t et rain in spain

[Medea Arch]

Regnfyldt dag, 1 September, kl 10.30.

Regnen faldt tungt fra mørke skyer, verden udenfor den oplyste vogn var grå og livløs, som en stærk kontrast til Hogwartsekspressens varme. Pigen skubbede hætten på sin blå kappe ned, så de lyse krøller kunne få frit løb, mens hun fik kørt sin store brune kuffert ind gennem døren, der blev ved med at klappe i hver gang hun slap den. Efter en el hivene og skubben kom den endelig på plads, kappen blev smidt hen over den, så den kunne tørre lidt på turen, der havde stået en syndflod ned siden i morges og hendes mor havde stresset helt vildt, på grund af et vigtigt møde over middag. Grundet reglerne for at komme til perron 9¾, skulle de igennem King's Cross Station, hvilket betød muggler tøj og ingen magi, så mor var bestemt ikke glad. Hun lod sig glide ned i det varme læder sæde, i det mindste var de i god tid, så hun kunne skifte til uniform i fred, den grønne nederdel blev sparket af og den grå sweater, som passede så godt til vejret trukket over hovedet, indenunder havde hun den sorte skole uniform på. Roligt begyndte hun at lægge tøjet sammen, mens hun betragtede folk udenfor gennem vinduet.

[Tristan Reed]

en lidt ældre udsende mand og en ung dreng kom ind i den lille kupé manden bar drengens kuffert "har vi nu husket det hele" manden så lettere forvirret ud, drengen sukkede og så kort op fra den bog han havde haft næsen begravet i siden han var kommet ind " ja far vi havde alt på listen plus de ekstra småting du ville have jeg tog med" svarede han hans stemme var lys men behagelig at høre på, han selv var lille og bleg, han var lige som sin far klædt i troldmands rober. ingen af de to hankøns væsner havde opdaget pigen der allerede var i kupéen så de fortsatte med at få drengen klar til af rejse manden lagde kufferten op på hattehylden og klappede så drengen på hovedet " har du penge nok og er du sikker på at du nu kan klare dig husk du kan altid sende en ugle hvis du har brug for noget" drengen rullede med øjnene men smilede dog til sin far " ja, ja og skal jeg nok, ærligt far jeg skal nok klare mig" drengens far smilede og gav sin søn et sidste knus inden han gik, endelig tænkte drengen han ville helt sikkert savne sin far men nogen gange kunne han være lidt over beskyttende og det kunne godt blive lidt træls engang i mellem, han lænede sig tilbage i sædet for at læse videre.

[Medea Arch]

Lyden af stemmer trak hendes opmærksomhed væk fra det tusse væddeløb en flok drenge havde gang i udenfor. Det var tit at hun fandt sine jævnalderne kedelig og barnlige, nok fordi hun som efternøler måtte tilpasse sig sine noget ældre søskende for ikke at føle sig udenfor. Det var svært ikke at overhøre deres samtale og hun kunne mærke et lille stik af misundelse, hvis bare hendes forældre ville vise en samme interesse for hende, så ville hun være dybt taknemmelig. Grebet af sin egen nysgerrighed, lagde hun kappen fra sig og satte sig på knæ i sædet, så hun kunne se hen over ryggen. Drengen var nu alene tilbage, det var ikke rigtigt til at se titlen på bogen herfra. Forsigtigt kravlede hun ned igen, det ville næsten være uhøfligt ikke at hilse, men også at afbryde ham.

[Tristan Reed]

han hærte lyden da pigen kikkede over sædet han rynkede brynene og kikkede op ville hun mund noget. han lagde "potions for all or non" fra sig rejste sig og kikkede over hendes sæde, han rømmede sig let for ikke at for skrække hende,"og hvem er så du " spurgte han uden omsvøb han havde lært manerer han havde også bare lært at man sjældent kom ret langt med dem over for børn på hans egen alder, eller hvis man ville vide noget, så han havde valgt at gå ad den mere direkte vej når han talte med børn. hun så ud til at regnen havde fået fat i hende hvorfor mund hindes forældre ikke havde brugt en tørre formular på hende inden hun skulle af sted lige som hans far have gjort.

[Medea Arch]

Hun kiggede direkte op i et par nøddebrune øjne og forsøgte sig med et venligt smil, som måske virkede en smugle stift, men oprigtigt ment. ”Medea Arch, jeg beklager meget hvis jeg forstyrrede dig.” Et øjeblik lod hun sig distrahere af larmen udefra væddeløbet havde åbenbart fundet en vinder. De lyse små bryn rynkede en anelse da hun igen så på ham. ”Er du ellers blevet skole parat?” Hjemme hos hende havde de alle opført sig som om det var ingenting, rent rutine, mens Medea havde været ved at dø efter at snakke med nogen om det hele.

[Tristan Reed]

drengen smil blev mildere "jeg er Tristan og du forstyrrede ikke jeg har læst den bog en gang før" han studerede hende nærmere hun så ud til at være lige så gammel som ham så hun var nok også på vej til sit første år på hogwarts. Han satte sig bedre tilrette på sædets ryg og strøg en forvildet hårtot om bag øret. "ja også i den grad min far har nærmest stået på hovedet de sidste par måneder" han huskede tilbage på de hektiske mådender der lige var gået og gøs hans far kunne være anstrengende når det slog ham. han kikkede kort ud af vinduet på de andre børn men viste dem ellers ingen interesse, " så hvilket dyr har du så, hvad er dit ynglings fag eller hvad tror du det bliver og hvilket kollegium vil du helst på" dette blev sagt ret hurtigt og hans mørkeblå øjne stålede af nysgerrighed han elskede at stille spørgsmål især når folk rent faktisk svarede på dem.

[Medea Arch]

Den kommentar lige der var 1 point i hans favør, han læste og endda i andet end tegneserier, drengene udenfor havde givet hende bange anelser om hendes medstuderendes modenhed. Hun lyste nu op i et lille smil. ”Jo, jeg har fået en slørugle, som er helt min egen, hun hedder Velvet. Det er praktisk med et nyttedyr og vi ved jo ikke med pladsen på kollegierne. Hvad med dig?” Den næste var svære at svare på for hun glæde sig til det hele. ”Måske besværgelser, men den praktiske magi er jo spændene i alle aspekter. Historie bliver jeg nok også ret glad for, men du er allerede i gang med Eliksir kan jeg se, hvad glæder du dig til at lære?” Den sidste måtte hun tygge lidt mere på og hun trak på skulderen.